Kom med til Grøn Gade Frokost - En Liv i min By fællesspisning d. 8. august

Plantekasse i Møllergade
1. juli 2020 - Dicte Frost

Kom med til Grøn Gade Frokost - En Liv i min By fællesspisning d. 8. august

Tag til en dejlig frokost og fællesspisning i Møllergade i samarbejde med Restaurant Resumé, Økologisk Vinimport og Liv i min By.

Liv i min By inviterer til GRØN GADE FROKOST, som er en fejring af, at Møllergade er nu fuld af træer og plantekasser med spiselige urter.

Det grønne initiativ er til glæde for alle i byen – besøgende, butikker og beboere.

Frokosten byder på en 3-retters menu, sammensat af Kim fra Restaurant Resumé og Mikael Hansen fra Kulinarisk Sydfun.

MENU:

– Mosaik af rimmet makrel og brændte urter fra plantekasserne i Møllergade, dertil sprøde flager af blæk og skilt blåmuslingesauce

– Langstidssimret spidsbryst af kalv fra Gudme Slagteri med sommergrønt fra Spånlundgård, tallerkensmækker og fattigmandsasparges

– Hvid chokoladetærte med blåbær, serveret med iscreme af chokolade og appelsintagetes

Billetter kan købes til 150 kr. pr. person og sælges i et begrænset antal via Kulinarisk Sydfyns hjemmeside.

Der kan købes skønne vine fra Økologisk Vinimport inden frokosten går i gang.

Vi glæder os til at se jer - sommerhilsner fra Liv i min By - Blå & Grøn gruppe.

Arrangementet er udviklet i et samarbejde mellem Liv i min By, Kulinarisk Sydfyn - Fødevaremarkedet, Restaurant Resumé og Økologisk Vinimport.

TID & STED

Lørdag d. 8. august kl. 12.00 – 15.00 i Møllergade, Svendborg. Henvend dig ved Restaurant Resumé ved ankomst.

Du skal købe og medbringe billet til dette arrangement. Der er sat et begrænset antal billetter til salg og det vil ikke være muligt at købe billet ved arrangementet.

Dette er en fællesspisning ved langborde, placeret ned langs Møllergade. Vi forholder os til covid-19 reglerne om begrænsning af smittespredning og overholder samtidig forsamlingsforbuddet med maximalt 100 deltagende.

Ønsker du at sidde sammen med andre, beder vi jer om at købe billetterne samlet.