Grønt byliv, hvad er det?

Terrasse i Hulgade
17. november 2019 - Eva Kristina Mi...

Grønt byliv, hvad er det?

En trekantet terrasse i Hulgade er én af de installationer, der er blevet til med hjælp fra midler fra den grønne bylivspulje. Det er stadig muligt at søge puljen, og hvis din ansøgning skal med, inden puljen lukker for i år, kan du søge frem til den 25. november 2019.

Den grønne bylivspulje støtter installationer, der bidrager til et grønnere liv i bymidten. 

En af de nærmeste naboer til den trekantede terrasse i Hulgade er Svendborg Kommunes Sundhedshus. Mange borgere har hver dag deres gang forbi terrassen, når de skal til tandlæge, læge, eller har øvrige aftaler i og omkring Sundhedshuset: 

-Før var det mest parkering, biler og bagsider af bygninger. Men bænkene betyder giver anledning til ophold og anledning til, at man får øje på Sundhedshuset, siger Jesper Eilsø, leder af Sundhedshuset. 

Den grønne bylivspulje er på i alt 270.000 kroner og uddeles til et passende antal projekter frem til og med 2020. Projekterne skal ligge i overgangszonen mellem byen og havnen, bidrage til grønnere bymiljø og indeholde elementer af planter og blomster. 

Læs mere om, hvordan du søger puljen her.