Frederiksgade ensrettes hele sommeren

Frederiksgade
26. juni 2019 - Eva Kristina Mi...

Frederiksgade ensrettes hele sommeren

Fra den 1. juli til den 1. oktober 2019 vil Frederiksgade være ensrettet fra havnen mod byen.

Det projekt, OmrådeForum har vedtaget for en permanent omdannelse af Klosterplads og Frederiksgade, indeholder blandt mange andre elementer ensretning af Frederiksgade. Planen er, at omdannelsen går i gang næste år. 

Forsøget med at ensrette Frederiksgade skal blandt andet give klarhed over, hvad en permanent ensretning vil komme til at betyde for trafikken på Jessens Mole og Klosterplads.

Der vil stadig være adgang til p-pladserne ved Kvægtorvet via Klosterplads – men det er ikke muligt at køre igennem Frederiksgade fra Klosterplads mod Jessens Mole.

I forbindelse med ensretningen bliver der skabt mere plads til udeservering, og der etableres en grøn afspærring mellem kørebanen og udeserveringen. Restauratørerne har indgået samarbejde med Liv i min By om selv at vande og vedligeholde blomsterne. 

Hastigheden sænkes til 30 km i timen og sommerens forsøg skal også svare på, hvordan trafikken og fodgængere fordeler sig og hvordan de langsomt kørende biler, gående og siddende gæster kan eksistere side om side.