Da Munkestræde var fin

14. oktober 2016 - Anna Pia Holmgaard

Da Munkestræde var fin

Slik og caféhygge, bøger, sko og tøj, interiør og masser af mennesker. Munkestræde er i dag en halvtrist passage mod havnen, der  er snavset og mørk. Sådan har det absolut ikke altid været, tværtimod.

De svendborgensere, der drejer ned af Munkestræde gør det i dag kun lige for at skyde en hurtig genvej. Med sine tildækkede vinduesåbninger og facader, en brandudgang, slidte trin og ujævne forløb lokker den ingen til. Men sådan var det slet ikke i midten af sidste århundrede og ca. 30 år frem. I slutningen af 70erne lukkede Skomager Fix, der var byens største og mest driftige skomager med syv ansatte. Det markerede afslutningen på en æra, hvor strædet havde været fuld af liv og mennesker i alle aldre.

Både dem, der skulle have ordnet eller repareret, måske ombetrukket stilethælene i den rette farve til dans og bal i Borgerforeningen. Børn, der skulle ind til slikmutter i bunden af strædet. Pæne fruer og herrer, der skulle handle tøj, sko, ting til hjemmet og måske endda en bog i Lützens Boghandel på hjørnet af Møllergade.

Bagefter kunne man gå ovenpå i Passage-caféen, der havde indgang midt i strædet op ovenpå boghandlen og nyde udsigten til liv og handel ud over Lille Torv sammen med en kop kaffe.

Betty og Jørgen Olsen kan som hhv. datter og svigersøn af skomager Fix-Madsen fortælle en historie om en gade, der altid var travl og med sine åbne vinduer og aktivitet var en vigtig kilde til snak, handel og omsætning.

Nede foran den nuværende Heidis Bierbar stod en pølsevogn – Elins Pølser, som den hed – og den mur, der i dag adskiller Banegårdspladsen/Kloster Plads fra Munkestræde var ikke bygget, der var i stedet en bred trappe, man kunne sidde på.

 

En branche i trivsel

Der var i alt omkring 10 skomagere i byen og de havde deres eget laug, protokoller og møder. Sko var dyre og blev forsålet og ombetrukket. Man reparerede hundehalsbånd, erstattede hanke på tasker og skoletasker og der blev ikke købt nyt, før det var bydende nødvendigt.

Man havde desuden næsten udsigt til brandstationen i hjørnet af Torvet, hvor der nu er café – og hvis bemanding også var kunder hos skomageren med lange læderstøvler, der skulle repareres.  Skomager Fix var på den måde en mand, alle kendte i Svendborg og havde sans for reklame. Da han tre år efter sin pension døde i slutningen af 70erne var forretningen overtaget af en svend, der dog måtte lukke efter nogle år i Munkestræde.

- Det er dejligt, at der nu gøre noget for at strædet bliver smukt igen, det har en fin historie, der er værd at huske og fremhæve, mener Betty Olsen.